Baggrund, udbredelse og system
Kildeanalyse: Richard Hakluyt den Yngre; Afhandling om Vestlig Kolonisering (London, 1584)
- Kilden findes under "kilder"
I forhold til koloniseringen, er det interessant at se på, hvorfor man konkret ønskede at kolonisere. Dette kan ses i Richard Hakluyt den Yngres brev til Dronning Elisabeths nærmeste rådgiver, hvor han beskriver fordelene, for det engelske rige, ved at kolonisere. På dette tidspunkt var England bange for den Spanske ekspansion, da den underminerede den engelske magt i Europa. Ifølge Richard Hakluyt ville England ved at kolonisere kunne forhindre den spanske udvidelse og på den måde øge egen indflydelse i Europa. Ved at kolonisere ville England kunne opnå egne økonomiske fordele, da de ikke ville behøve at betale told, og kolonierne ville kunne producere varer, hvilket ville betyde, at England kunne mindske egen import af varer. Udvidelse af det engelske territorium, ville samtidig betyde en øget formue i form af guld og sølv. En engelsk kolonisering ville på den måde betyde større økonomisk vækst. Ifølge Richard Hakluyt ville man kunne komme arbejdsløsheden til livs, da koloniseringen ville føre nye arbejdspladser med sig, i form af bebyggelse af skibe, landbrug og produktion, som ville fjerne de omkostninger arbejdsløsheden fører med sig. Et argument for koloniseringen var muligheden for, at sende den del af befolkningen der lever på gaden, såsom tiggere, til kolonierne, med muligheden for at skabe en bedre tilværelse, og på den måde mindske deres belastning for det engelske rige. Richard Hakluyt som selv var præst, argumenterer også for koloniseringen, med muligheden for udbredelse af den kristne tro.
Samlet set ud fra denne kilde, bliver incitamenterne ved en engelsk kolonisering beskrevet ved økonomiske fordele, øget magt, samt udbredelse af den kristne tro.
Kilden blev først udgivet 300 år efter det var skrevet, hvilket øger troværdigheden i forhold til at det må være reelle argumenter, da de ikke har været vist til offentligheden, men personligt er sendt med dronningen som intenderet læser.
Billede 1: Billedet viser en udbredelse af de britiske, danske, franske, hollandske, portugisiske og spanske kolonier i år 1600. I år 1600 var Spanien og Portugal klart de to største kolonimagter. Spanien havde koloniseret stor dele af Sydamerika og dele af det sydlige Nordamerika. Det eneste der faktisk ikke var spansk i Syd – og Nordamerika var Newfoundland og Canada som var henholdsvis britisk og fransk, og Brasilien som var portugisisk. De portugisiske kolonier var derimod mere centraliseret i på den vestlige kyst af Afrika og i dele af det sydlige asien. De danske kolonier var der ikke mange af men nogle få var der som blandt andet var placeret på Færøerne, Island og Grønland.
Grunden til at det lige var Spanien og Portugal der havde erobret og koloniseret så meget i 1600-tallet var at paven i 1493 i et dekret gav de to lande lov til at kolonisere de områder de opdagede som ikke i forvejen var beboet af kristne. Paven trak så en linje kendt som demarkationslinjen og gav derefter Spanien og Portugal lov til at kolonisere hver deres halvdel af verdenen.
Billede 2: Dette billede viser de europæiske koloniers udbredelse i 1763. På dette tidspunkt havde især England og Holland blandt sig i kampen om at kolonisere verdenen. Det skabte en række konflikter mellem de europæiske lande som ændrede verdenskortet og magtforholdene en del. Disse konflikter kom England klart stærkest ud af. England havde formået at overtage kontrollen over den nordamerikanske østkyst, Indien og dele af de caribiske øer. England var nu blevet den stærkeste kolonimagt. Holland havde dog også blandet sig og formået at kolonisere store dele af det sydlige asien og lidt rundt omkring i Afrika.
- Kilden findes under "kilder"
I forhold til koloniseringen, er det interessant at se på, hvorfor man konkret ønskede at kolonisere. Dette kan ses i Richard Hakluyt den Yngres brev til Dronning Elisabeths nærmeste rådgiver, hvor han beskriver fordelene, for det engelske rige, ved at kolonisere. På dette tidspunkt var England bange for den Spanske ekspansion, da den underminerede den engelske magt i Europa. Ifølge Richard Hakluyt ville England ved at kolonisere kunne forhindre den spanske udvidelse og på den måde øge egen indflydelse i Europa. Ved at kolonisere ville England kunne opnå egne økonomiske fordele, da de ikke ville behøve at betale told, og kolonierne ville kunne producere varer, hvilket ville betyde, at England kunne mindske egen import af varer. Udvidelse af det engelske territorium, ville samtidig betyde en øget formue i form af guld og sølv. En engelsk kolonisering ville på den måde betyde større økonomisk vækst. Ifølge Richard Hakluyt ville man kunne komme arbejdsløsheden til livs, da koloniseringen ville føre nye arbejdspladser med sig, i form af bebyggelse af skibe, landbrug og produktion, som ville fjerne de omkostninger arbejdsløsheden fører med sig. Et argument for koloniseringen var muligheden for, at sende den del af befolkningen der lever på gaden, såsom tiggere, til kolonierne, med muligheden for at skabe en bedre tilværelse, og på den måde mindske deres belastning for det engelske rige. Richard Hakluyt som selv var præst, argumenterer også for koloniseringen, med muligheden for udbredelse af den kristne tro.
Samlet set ud fra denne kilde, bliver incitamenterne ved en engelsk kolonisering beskrevet ved økonomiske fordele, øget magt, samt udbredelse af den kristne tro.
Kilden blev først udgivet 300 år efter det var skrevet, hvilket øger troværdigheden i forhold til at det må være reelle argumenter, da de ikke har været vist til offentligheden, men personligt er sendt med dronningen som intenderet læser.
Billede 1: Billedet viser en udbredelse af de britiske, danske, franske, hollandske, portugisiske og spanske kolonier i år 1600. I år 1600 var Spanien og Portugal klart de to største kolonimagter. Spanien havde koloniseret stor dele af Sydamerika og dele af det sydlige Nordamerika. Det eneste der faktisk ikke var spansk i Syd – og Nordamerika var Newfoundland og Canada som var henholdsvis britisk og fransk, og Brasilien som var portugisisk. De portugisiske kolonier var derimod mere centraliseret i på den vestlige kyst af Afrika og i dele af det sydlige asien. De danske kolonier var der ikke mange af men nogle få var der som blandt andet var placeret på Færøerne, Island og Grønland.
Grunden til at det lige var Spanien og Portugal der havde erobret og koloniseret så meget i 1600-tallet var at paven i 1493 i et dekret gav de to lande lov til at kolonisere de områder de opdagede som ikke i forvejen var beboet af kristne. Paven trak så en linje kendt som demarkationslinjen og gav derefter Spanien og Portugal lov til at kolonisere hver deres halvdel af verdenen.
Billede 2: Dette billede viser de europæiske koloniers udbredelse i 1763. På dette tidspunkt havde især England og Holland blandt sig i kampen om at kolonisere verdenen. Det skabte en række konflikter mellem de europæiske lande som ændrede verdenskortet og magtforholdene en del. Disse konflikter kom England klart stærkest ud af. England havde formået at overtage kontrollen over den nordamerikanske østkyst, Indien og dele af de caribiske øer. England var nu blevet den stærkeste kolonimagt. Holland havde dog også blandet sig og formået at kolonisere store dele af det sydlige asien og lidt rundt omkring i Afrika.