Historien om slavehandel
Behandling af kilde
Efterkommere af de danske slaver har på ingen måde glemt denne mørke fortid. De vil have en undskyldning af det Danmark, der i 1673 indførte de første afrikanske slaver på de danske øer.
Vi har valgt at anvende artiklen Danmark bør sige undskyld for slaveri[1] bragt i Kristeligt Dagblad 10/9-01, som kilde til opfattelsen af Danmark som entydigt dominerende tyran, i handlen med slaver fra Afrika under trekantshandlen. Kilden er skrevet i Danmark, optræder i en dansk avis, og indgår derfor i den danske diskurs omkring emnet. Læs mere om den danske debat om de moralske overvejelser omkring slavehandlen; Se /set-fra-nutiden.html. Artiklen er en fremstilling af begivenhederne under trekantshandlen i 1700-tallet. Vi vil undersøge historiefortællingen om trekantshandlen, og forholdet mellem de hvide og sorte aktører, man kan med rette sige at artiklen indgår i denne.
Artiklens forfatter Philip Sampson, er dansk-afrikaner og argumenterer for, at Danmark bør sige undskyld for slaveriet.
Hvide mennesker har aldrig haft svært ved at forstå konceptet cyklisk adfærd, altså eksempelvis at en alkoholiker får børn, der på grund af opvækstmiljøet også bliver alkoholikere, eller at incest-ofre senere hen i livet selv forgriber sig mod børn. Vi sorte forstår også rækkevidden af cyklisk adfærd. Det være sig den nedarvede manglende selvtillid, selvhad og alle andre ting, sorte lider under i dag som følge af slaveriet, forklarer lederen af The Homeward Bound Foudation
Philip Sampson er selv af delvis afrikansk afstamning, hvilket kan være et motiv for at placere sig i den entydige offer-gruppe. For ved at kræve en undskyldning, siger man samtidig at man er blevet gjort uret, og altså derved er blevet offer for andres uhensigtsmæssige handlinger.
Kildens tendens er offerdiskursen, hvilket både gælder for omtalen af slaveriet generelt, men også især for de danske slaveejeres behandling af de afrikanske slaver på de Danskvestindiske Øer. I forhold til vores problemstilling, er det det diskursen på slaveriet generelt samt forholdet mellem racerne, der er interessant. I nederste citat er tonen i høj grad offensiv, og tager udgangspunkt i en forskelsbehandling af sorte. Hvide mennesker har aldrig haft svært ved at forstå konceptet cyklisk adfærd (…)Vi sorte forstår også rækkevidden af cyklisk adfærd. Ved sin argumentation går Philip Sampson ud fra at den hvide modtager, vil kigge ned på sorte. Og det er uretfærdigt, ligeså uretfærdigt som incest og alkoholisme, som alle tilbagelægger sig ofre. Kontrastforholdet mellem sort og hvid bliver tydeliggjort, og slaveri generelt italesættes som et overgreb entydigt fra de hvides side.
Danskerne var brutale i forbindelse med slavehandlen.
Wayne James finder at de nulevende efterkommere af slaverne bør have erstatning for slaveriet. (erstatning fra de tidligere slaveejere, bl.a. Danmark).
Ovenstående citater er et eksempel på artiklens tendens, men problematikken ligger i, at der ikke findes nogen tydelig modtendens. Philip Sampson gendriver to af sine argumenter, men gendrivelse kan langt fra virke som en decideret modtendens. Det er derfor muligt for os at sige, at for Philip Sampson er fortællingen om en tofarvet overgrebsmand apokryf.
Artiklen har i høj grad en politisk tilgang til emnet, da den kigger på moral mellem to racer samt mellem stater. I vores tilgang har vi i højere grad benyttet det økonomiske genstandsfelt, da vi har kigget på de faktiske handler og samarbejder mellem slavehandlens forskellige aktører. Ved benyttelse af to forskellige genstandsfelter, kommer tydeligevis forskellige fortællinger i centrum.
Vi har valgt at anvende artiklen Danmark bør sige undskyld for slaveri[1] bragt i Kristeligt Dagblad 10/9-01, som kilde til opfattelsen af Danmark som entydigt dominerende tyran, i handlen med slaver fra Afrika under trekantshandlen. Kilden er skrevet i Danmark, optræder i en dansk avis, og indgår derfor i den danske diskurs omkring emnet. Læs mere om den danske debat om de moralske overvejelser omkring slavehandlen; Se /set-fra-nutiden.html. Artiklen er en fremstilling af begivenhederne under trekantshandlen i 1700-tallet. Vi vil undersøge historiefortællingen om trekantshandlen, og forholdet mellem de hvide og sorte aktører, man kan med rette sige at artiklen indgår i denne.
Artiklens forfatter Philip Sampson, er dansk-afrikaner og argumenterer for, at Danmark bør sige undskyld for slaveriet.
Hvide mennesker har aldrig haft svært ved at forstå konceptet cyklisk adfærd, altså eksempelvis at en alkoholiker får børn, der på grund af opvækstmiljøet også bliver alkoholikere, eller at incest-ofre senere hen i livet selv forgriber sig mod børn. Vi sorte forstår også rækkevidden af cyklisk adfærd. Det være sig den nedarvede manglende selvtillid, selvhad og alle andre ting, sorte lider under i dag som følge af slaveriet, forklarer lederen af The Homeward Bound Foudation
Philip Sampson er selv af delvis afrikansk afstamning, hvilket kan være et motiv for at placere sig i den entydige offer-gruppe. For ved at kræve en undskyldning, siger man samtidig at man er blevet gjort uret, og altså derved er blevet offer for andres uhensigtsmæssige handlinger.
Kildens tendens er offerdiskursen, hvilket både gælder for omtalen af slaveriet generelt, men også især for de danske slaveejeres behandling af de afrikanske slaver på de Danskvestindiske Øer. I forhold til vores problemstilling, er det det diskursen på slaveriet generelt samt forholdet mellem racerne, der er interessant. I nederste citat er tonen i høj grad offensiv, og tager udgangspunkt i en forskelsbehandling af sorte. Hvide mennesker har aldrig haft svært ved at forstå konceptet cyklisk adfærd (…)Vi sorte forstår også rækkevidden af cyklisk adfærd. Ved sin argumentation går Philip Sampson ud fra at den hvide modtager, vil kigge ned på sorte. Og det er uretfærdigt, ligeså uretfærdigt som incest og alkoholisme, som alle tilbagelægger sig ofre. Kontrastforholdet mellem sort og hvid bliver tydeliggjort, og slaveri generelt italesættes som et overgreb entydigt fra de hvides side.
Danskerne var brutale i forbindelse med slavehandlen.
Wayne James finder at de nulevende efterkommere af slaverne bør have erstatning for slaveriet. (erstatning fra de tidligere slaveejere, bl.a. Danmark).
Ovenstående citater er et eksempel på artiklens tendens, men problematikken ligger i, at der ikke findes nogen tydelig modtendens. Philip Sampson gendriver to af sine argumenter, men gendrivelse kan langt fra virke som en decideret modtendens. Det er derfor muligt for os at sige, at for Philip Sampson er fortællingen om en tofarvet overgrebsmand apokryf.
Artiklen har i høj grad en politisk tilgang til emnet, da den kigger på moral mellem to racer samt mellem stater. I vores tilgang har vi i højere grad benyttet det økonomiske genstandsfelt, da vi har kigget på de faktiske handler og samarbejder mellem slavehandlens forskellige aktører. Ved benyttelse af to forskellige genstandsfelter, kommer tydeligevis forskellige fortællinger i centrum.
[1] http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/208226:Kirke---tro--Danmark-boer-sige-undskyld-for-slaveri