De europæiske kolonier
I 1400-tallet begyndte den europæiske ekspansion, og Europas handel og kontakt med resten af verden steg betydeligt. Portugal og Spanien begyndte samtidig at kolonisere i Syd- og Mellemamerika. Det spanske kongehus havde erobret den iberiske halvø fra maurerne i 1492, og efter Columbus’ opdagelse af Amerika, bragte spanierne deres tidligere lærte erobringspraksis med sig til Amerika.
I Amerika plantede spanierne deres flag og gennemførte en rituel oplæsning af et dekret fra den spanske konge, hvilket gav dem ret til at tage jorden i besiddelse. I første omgang, var spaniernes mål at finde og erobre så meget land og guld som muligt, og i de følgende år erobrede de flere områder af Amerika. Spaniernes erobringer gav store mængder guld og sølv, som de bragte med tilbage til Europa.[1]
I 1600-tallet blandede England, Nederlandene og Frankrig sig i kapløbet om at kolonisere ”den nye verden”. Handelsfolkene oprettede en ny type anparts-handelskompagnier, med støtte fra de europæiske kongehuse, som gjorde den oversøiske handel mere fleksibel. De etablerede forter og handelsstationer overalt hvor de handlede.[2]
Det var let for europæerne at argumentere for, at de havde ret til at kolonisere. Ifølge den kristne kirke, var det kun kristne der retmæssigt kunne eje land, og det var en pligt at brede kristendommen til resten af Verden, men europæerne havde også mange andre grunde og incitamenter til at kolonisere.[3]
Det er interessant at analysere kilder fra koloniseringen for at forstå deres incitamenter både økonomisk og politisk for at udvide deres territorium med kolonier, og hvilket udbytte det gav.
Det er også interessant at analysere kort over koloniseringen for, at forstå magtbalancen mellem kolonimagterne, for at kunne forstå trekantshandelen.
[1] Hamilton, Pernille Ipsen ”Kolonisering”, Ulrik Grubb mfl (red) Fra oplysningstid til imperialisme, s. 9
[2] Hamilton, Pernille Ipsen ”Kolonisering”, Ulrik Grubb mfl (red) Fra oplysningstid til imperialisme, s. 12
[3] Hamilton, Pernille Ipsen ”Kolonisering”, Ulrik Grubb mfl (red) Fra oplysningstid til imperialisme, s. 15
I Amerika plantede spanierne deres flag og gennemførte en rituel oplæsning af et dekret fra den spanske konge, hvilket gav dem ret til at tage jorden i besiddelse. I første omgang, var spaniernes mål at finde og erobre så meget land og guld som muligt, og i de følgende år erobrede de flere områder af Amerika. Spaniernes erobringer gav store mængder guld og sølv, som de bragte med tilbage til Europa.[1]
I 1600-tallet blandede England, Nederlandene og Frankrig sig i kapløbet om at kolonisere ”den nye verden”. Handelsfolkene oprettede en ny type anparts-handelskompagnier, med støtte fra de europæiske kongehuse, som gjorde den oversøiske handel mere fleksibel. De etablerede forter og handelsstationer overalt hvor de handlede.[2]
Det var let for europæerne at argumentere for, at de havde ret til at kolonisere. Ifølge den kristne kirke, var det kun kristne der retmæssigt kunne eje land, og det var en pligt at brede kristendommen til resten af Verden, men europæerne havde også mange andre grunde og incitamenter til at kolonisere.[3]
Det er interessant at analysere kilder fra koloniseringen for at forstå deres incitamenter både økonomisk og politisk for at udvide deres territorium med kolonier, og hvilket udbytte det gav.
Det er også interessant at analysere kort over koloniseringen for, at forstå magtbalancen mellem kolonimagterne, for at kunne forstå trekantshandelen.
[1] Hamilton, Pernille Ipsen ”Kolonisering”, Ulrik Grubb mfl (red) Fra oplysningstid til imperialisme, s. 9
[2] Hamilton, Pernille Ipsen ”Kolonisering”, Ulrik Grubb mfl (red) Fra oplysningstid til imperialisme, s. 12
[3] Hamilton, Pernille Ipsen ”Kolonisering”, Ulrik Grubb mfl (red) Fra oplysningstid til imperialisme, s. 15