Set fra nutiden
Danmark som kolonination – set fra nutiden
I denne sektion vil vi fokusere på, hvordan Danmark og de danske borgere forholder sig i forhold til kolonitiden. Bør Danmark sige undskyld for slaveriet? Er der tale om en stolthed over forgangne tiders storhed, eller er det snarere en skam over brudene på menneskerettigheder? Dette er nogle af de problemstillinger vi ønsker at belyse og diskutere. Altså er vores formål at finde frem til fortællingen om den danske kolonitid. Vi vil også snakke om hvordan debatten har udviklet sig over de sidste 5 år, og om de samme grunde og værdier præger debatten.
Til besvarelsen af vores overordnede opgave, vil vi fokusere på problemstillingen ”Bør Danmark give en undskyldning for slaveriet i Vestindien?”. Til dette har taget fat i to kilder, som repræsenterer to sider af denne debat. Disse tekster har vi analyseret ved hjælp af historiefaglig metode, kildekritik, for at forstå den samtid de er skrevet i – altså hvordan de kan repræsentere nutidens danskers holdning.
Den første tekst artikel er af Anne Ringgaard ”Danskerne bør undskylde slaveri”, Politikken 10/8 2005. [1]
I artiklen er der en stærk mening om, at Danmark skal give en undskyldning for slaveriet, der fandt sted på de vestindiske øer for 175 år side. Danmark var, som nævnt tidligere, den 6. største kolonimagt, og har derfor haft stor rolle i slavehandlen. Der er dog uenigheder om, hvor den undskyldning skal komme fra. Morten Kjærum, direktør i Det Danske Center for Menneskerettigheder, mener at danskerne ikke har taget slavehandel og kolonisering med i deres fortidige historie, hvilken han ønsker at lave om på. Han kritiserer museer og historiebøger for ikke at have haft fokus på, at os danskere og folk fra Vestindien har en fælles kulturel fortid, og i stedet ønsker han således, at »Man kunne overveje at lave en underskriftsindsamling blandt danskere, der kunne skrive under på en tekst, der udtrykte en undskyldning i forhold til den tid (…) Det, de (folk fra Vestindien, red.) har brug for, er, at vi erkender, at vi har en fælles fortid«.
Steen Gade (SF), formand for Folketingets Udenrigsudvalg, mener i stedet for en undskyldning fra borgerne burde den komme fra statsminister Anders Fogh, når formanden, Shelley Moorhead, for organisationen ACCRA (Africa-Carribbean Ressettlement and Repatiation Alliance) besøger Danmark samme måned. »Jeg vil spørge statsministeren, om han vil tage initiativ til, at vi i Danmark får sagt undskyld til de lande, der har været involveret i slavehandlen - at vi får sagt undskyld for de overgreb, vi har begået«, siger Steen Gade til Ritzau.
Denne artikel er opstået ud fra en debat, der var meget op i denne periode, da netop organisationen ACCRA’s leder, Shelley Moorhead, ville besøge Danmark. Da Danmark i mellemtiden blandt andet har vedtaget Menneskerettighederne i 1948 og set i USA den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse, som ønskede at gøre op med forskelsbehandling af sorte og hvide, hvilket også har været med til at sætte fokus på den mørke side af Danmarks historie som den 6. største kolonimagt. Demokrati og rettigheder fylder meget i danskernes opfattelse af det moderne menneske og samfund, og derfor kan det være svært, at blive konfronteret med den undertrykkelse og mishandling af sorte slaver, der fandt sted.
2. analyse
Den anden tekst ”De åh-så-latterlige undskyldninger for slaveri i USA”[2] blev bragt på den personlige webblog ”Verden fra min altan” d.7/10-2009 og er skrevet af Nikolaj Hawaleschka, som er nyuddannet cand.jur. (LL.M.) fra Aarhus Universitet på et speciale om den kapitalmarkedsretlige tilbudspligt i Danmark og Det Forenede Kongerige. Webbloggen er en personlig blog, som alle har adgang til. Debatten om hvorvidt man skulle undskylde for slaveriet blussede op efter organisationen Africa-Carribbean resettlement and repatiation alliance besøgte Danmark i 2005, for at drøfte forsoning og erstatning med humanitære organisationer.
I teksten argumenterer Hawaleschka for at undskyldninger for historiske handlinger er unødvendige og decideret latterlige. Teksten tager udgangspunkt i USA’s undskyldninger for slaveriet, men da det er den samme problemstilling, man arbejder med i Danmark, synes vi det er en relevant tekst. Teksten tager både fat i det moralske spørgsmål om undskyldninger, men også det rent praktiske i forhold til hvis en eventuel erstatning skulle ydes og hvem undskyldningen skulle komme fra og tildeles.
Nogle af de hovedargumenter som fremføres i teksten er: ” at der ikke er nogen nulevende person der har lidt et tab og derfor heller ikke nogen nulevende person, som har krav på at få den(erstatning/undskyldning) udbetalt.” og ” Der findes ikke kollektive handlinger – kun individuelle” Der bliver altså stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt man skal undskylde for noget andre har gjort i fortiden, og om vi nulevende danskere som individer har noget ansvar for, hvordan tidligere individer har handlet. Hawaleschka mener heller ikke, at man skal påtvinge andre mennesker en samvittighed, de ikke har. For hvis det ikke er alle, der er enige om undskyldningen, bør de heller ikke som frie individer være bundet til den – hvilket leder os videre til det andet hovedargument om kollektive og individuelle handlinger. Hawaleschka mener, at når politikere og andre offentligt kommer med offentlige undskyldninger til særlige befolkningsgrupper betyder det to ting: ” a) At man vil gøre sig til overfor denne gruppe, og b) at man er kollektivist.” Der er altså ingen tvivl om, at han ser mennesket som individ, og at ”kollektivist” i denne sammenhæng er et negativt ladet ord.
Hawaleschka argumenterer også økonomisk, ved at stille spørgsmålstegn hvem der skulle betale for en evt. erstatning og hvem der skulle modtage den. Han mener ikke at det er retfærdigt hvis den almene skatteyder skal betale og kalder dette for ”en form for påtvunget aflad”. Derudover påpeger han også det problematiske i at udvælge hvem der skal modtage denne erstatning. Han anvender citater fra Walter Williams, en amerikansk økonom, kommentator og akademiker til at understøtte sine argumenter med.
De økonomiske argumenter og den store fokus på individets uafhængighed er typisk liberale argumenter, hvor de sociale værdier ikke vægter lige så højt. Hawalenschka bruger også ”kollektivister” som et negativt ord om venstreorienterede og hans begejstring for USA som han kalder ”et ellers vidunderligt land” tyder begge på at han er højreorienteret. Han skriver denne tekst for at overbevise sine læsere om at en undskyldning fra de tidligere kolonimagter er latterlig. Eftersom at teksten tager udgangspunkt i USA, skal man naturligvis huske at USA har en anden historie og har haft større problemer med integration og racisme, end de europæiske tidligere kolonimagter.
Som det kan ses på dette billede, ønsker man at tage afstand fra de tidligere racistiske opfattelser af de sorte. Vi er alle individer, har rettigheder og er ligestillet.
Vil en undskyldning skabe større forsoning mellem sorte og hvide? Under slaveriet så man sorte som mindreværdige, og der er ingen tvivl om at efterhånden, som denne opfattelse har ændret sig, er spørgsmålet om en undskyldning blevet mere og mere relevant. Fortiden spøger for nogle mennesker stadig, og danskernes behandling af de sorte på de Dansk Vestindiske øer er stadig omdiskuteret. Nogle kan ikke forstå hvad nytte en undskyldning vil gøre, og hvorfor vi skal stå til ansvar for andres handlinger, mens andre synes, at en undskyldning vil være på sin rette plads og ikke ville skade nogen.
Photograph by James L. Ising, 2007, Atonement
Arbejdsspørgsmål ”Danmark bør sige undskyld for slaveri” fra Kristeligt Dagblad
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/208226:Kirke---tro--Danmark-boer-sige-undskyld-for-slaveri
”Bør Danmark give en undskyldning for slaveriet i Vestindien?”
- Hvordan bliver der argumenteret i artiklen? Find mindst 3 argumenter
- Hvordan beskriver det danskernes opfattelse af sig selv som kolonination?
- Sammenlign med de to andre i forvejen analyserede tekster. Ligheder og forskelle.
[1] http://politiken.dk/indland/ECE120118/danskerne-boer-undskylde-slaveri/
[2] http://altanen.wordpress.com/2009/07/10/de-ah-sa-latterlige-undskyldninger-for-slaveri-i-usa/
I denne sektion vil vi fokusere på, hvordan Danmark og de danske borgere forholder sig i forhold til kolonitiden. Bør Danmark sige undskyld for slaveriet? Er der tale om en stolthed over forgangne tiders storhed, eller er det snarere en skam over brudene på menneskerettigheder? Dette er nogle af de problemstillinger vi ønsker at belyse og diskutere. Altså er vores formål at finde frem til fortællingen om den danske kolonitid. Vi vil også snakke om hvordan debatten har udviklet sig over de sidste 5 år, og om de samme grunde og værdier præger debatten.
Til besvarelsen af vores overordnede opgave, vil vi fokusere på problemstillingen ”Bør Danmark give en undskyldning for slaveriet i Vestindien?”. Til dette har taget fat i to kilder, som repræsenterer to sider af denne debat. Disse tekster har vi analyseret ved hjælp af historiefaglig metode, kildekritik, for at forstå den samtid de er skrevet i – altså hvordan de kan repræsentere nutidens danskers holdning.
Den første tekst artikel er af Anne Ringgaard ”Danskerne bør undskylde slaveri”, Politikken 10/8 2005. [1]
I artiklen er der en stærk mening om, at Danmark skal give en undskyldning for slaveriet, der fandt sted på de vestindiske øer for 175 år side. Danmark var, som nævnt tidligere, den 6. største kolonimagt, og har derfor haft stor rolle i slavehandlen. Der er dog uenigheder om, hvor den undskyldning skal komme fra. Morten Kjærum, direktør i Det Danske Center for Menneskerettigheder, mener at danskerne ikke har taget slavehandel og kolonisering med i deres fortidige historie, hvilken han ønsker at lave om på. Han kritiserer museer og historiebøger for ikke at have haft fokus på, at os danskere og folk fra Vestindien har en fælles kulturel fortid, og i stedet ønsker han således, at »Man kunne overveje at lave en underskriftsindsamling blandt danskere, der kunne skrive under på en tekst, der udtrykte en undskyldning i forhold til den tid (…) Det, de (folk fra Vestindien, red.) har brug for, er, at vi erkender, at vi har en fælles fortid«.
Steen Gade (SF), formand for Folketingets Udenrigsudvalg, mener i stedet for en undskyldning fra borgerne burde den komme fra statsminister Anders Fogh, når formanden, Shelley Moorhead, for organisationen ACCRA (Africa-Carribbean Ressettlement and Repatiation Alliance) besøger Danmark samme måned. »Jeg vil spørge statsministeren, om han vil tage initiativ til, at vi i Danmark får sagt undskyld til de lande, der har været involveret i slavehandlen - at vi får sagt undskyld for de overgreb, vi har begået«, siger Steen Gade til Ritzau.
Denne artikel er opstået ud fra en debat, der var meget op i denne periode, da netop organisationen ACCRA’s leder, Shelley Moorhead, ville besøge Danmark. Da Danmark i mellemtiden blandt andet har vedtaget Menneskerettighederne i 1948 og set i USA den afroamerikanske borgerrettighedsbevægelse, som ønskede at gøre op med forskelsbehandling af sorte og hvide, hvilket også har været med til at sætte fokus på den mørke side af Danmarks historie som den 6. største kolonimagt. Demokrati og rettigheder fylder meget i danskernes opfattelse af det moderne menneske og samfund, og derfor kan det være svært, at blive konfronteret med den undertrykkelse og mishandling af sorte slaver, der fandt sted.
2. analyse
Den anden tekst ”De åh-så-latterlige undskyldninger for slaveri i USA”[2] blev bragt på den personlige webblog ”Verden fra min altan” d.7/10-2009 og er skrevet af Nikolaj Hawaleschka, som er nyuddannet cand.jur. (LL.M.) fra Aarhus Universitet på et speciale om den kapitalmarkedsretlige tilbudspligt i Danmark og Det Forenede Kongerige. Webbloggen er en personlig blog, som alle har adgang til. Debatten om hvorvidt man skulle undskylde for slaveriet blussede op efter organisationen Africa-Carribbean resettlement and repatiation alliance besøgte Danmark i 2005, for at drøfte forsoning og erstatning med humanitære organisationer.
I teksten argumenterer Hawaleschka for at undskyldninger for historiske handlinger er unødvendige og decideret latterlige. Teksten tager udgangspunkt i USA’s undskyldninger for slaveriet, men da det er den samme problemstilling, man arbejder med i Danmark, synes vi det er en relevant tekst. Teksten tager både fat i det moralske spørgsmål om undskyldninger, men også det rent praktiske i forhold til hvis en eventuel erstatning skulle ydes og hvem undskyldningen skulle komme fra og tildeles.
Nogle af de hovedargumenter som fremføres i teksten er: ” at der ikke er nogen nulevende person der har lidt et tab og derfor heller ikke nogen nulevende person, som har krav på at få den(erstatning/undskyldning) udbetalt.” og ” Der findes ikke kollektive handlinger – kun individuelle” Der bliver altså stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt man skal undskylde for noget andre har gjort i fortiden, og om vi nulevende danskere som individer har noget ansvar for, hvordan tidligere individer har handlet. Hawaleschka mener heller ikke, at man skal påtvinge andre mennesker en samvittighed, de ikke har. For hvis det ikke er alle, der er enige om undskyldningen, bør de heller ikke som frie individer være bundet til den – hvilket leder os videre til det andet hovedargument om kollektive og individuelle handlinger. Hawaleschka mener, at når politikere og andre offentligt kommer med offentlige undskyldninger til særlige befolkningsgrupper betyder det to ting: ” a) At man vil gøre sig til overfor denne gruppe, og b) at man er kollektivist.” Der er altså ingen tvivl om, at han ser mennesket som individ, og at ”kollektivist” i denne sammenhæng er et negativt ladet ord.
Hawaleschka argumenterer også økonomisk, ved at stille spørgsmålstegn hvem der skulle betale for en evt. erstatning og hvem der skulle modtage den. Han mener ikke at det er retfærdigt hvis den almene skatteyder skal betale og kalder dette for ”en form for påtvunget aflad”. Derudover påpeger han også det problematiske i at udvælge hvem der skal modtage denne erstatning. Han anvender citater fra Walter Williams, en amerikansk økonom, kommentator og akademiker til at understøtte sine argumenter med.
De økonomiske argumenter og den store fokus på individets uafhængighed er typisk liberale argumenter, hvor de sociale værdier ikke vægter lige så højt. Hawalenschka bruger også ”kollektivister” som et negativt ord om venstreorienterede og hans begejstring for USA som han kalder ”et ellers vidunderligt land” tyder begge på at han er højreorienteret. Han skriver denne tekst for at overbevise sine læsere om at en undskyldning fra de tidligere kolonimagter er latterlig. Eftersom at teksten tager udgangspunkt i USA, skal man naturligvis huske at USA har en anden historie og har haft større problemer med integration og racisme, end de europæiske tidligere kolonimagter.
Som det kan ses på dette billede, ønsker man at tage afstand fra de tidligere racistiske opfattelser af de sorte. Vi er alle individer, har rettigheder og er ligestillet.
Vil en undskyldning skabe større forsoning mellem sorte og hvide? Under slaveriet så man sorte som mindreværdige, og der er ingen tvivl om at efterhånden, som denne opfattelse har ændret sig, er spørgsmålet om en undskyldning blevet mere og mere relevant. Fortiden spøger for nogle mennesker stadig, og danskernes behandling af de sorte på de Dansk Vestindiske øer er stadig omdiskuteret. Nogle kan ikke forstå hvad nytte en undskyldning vil gøre, og hvorfor vi skal stå til ansvar for andres handlinger, mens andre synes, at en undskyldning vil være på sin rette plads og ikke ville skade nogen.
Photograph by James L. Ising, 2007, Atonement
Arbejdsspørgsmål ”Danmark bør sige undskyld for slaveri” fra Kristeligt Dagblad
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/208226:Kirke---tro--Danmark-boer-sige-undskyld-for-slaveri
”Bør Danmark give en undskyldning for slaveriet i Vestindien?”
- Hvordan bliver der argumenteret i artiklen? Find mindst 3 argumenter
- Hvordan beskriver det danskernes opfattelse af sig selv som kolonination?
- Sammenlign med de to andre i forvejen analyserede tekster. Ligheder og forskelle.
[1] http://politiken.dk/indland/ECE120118/danskerne-boer-undskylde-slaveri/
[2] http://altanen.wordpress.com/2009/07/10/de-ah-sa-latterlige-undskyldninger-for-slaveri-i-usa/