Kolonisering - moral og etik

Når vi i dag kigger tilbage på slaveriet, har vi kun forfærdelse og afsky til overs for hvad der foregik. Vi spørger os selv: ”Hvordan kan det ske?”. Hvordan hele den civiliserede verden har kunnet retfærdiggøre at behandle andre mennesker med denne art nedladenhed og ondskab.

Det kan der formentlig gives flere forskellige svar på. En måde at retfærdiggøre slaveri på, og behandlingen af sorte på, har været med religion. De sorte var jo ikke kristne, derfor ikke dannede, og dermed dårligere end os. Det var derfor helt på sin plads, at behandle de sorte som dyr.

Og netop det med dyr er centralt. For udover at benytte kristendom som argument, var der også en anden, og mere verdslig anskuelse af de sorte der retfærdiggjorde de etiske og moralske kvaler ved at holde slaver. Nemlig den at de slet ikke var rigtige mennesker, men blot en forlængelse af naturen, væsener helt uden kultur.

På denne side vil vi forsøge at påvise hvordan man i kolonitidens Europa har anset og italesat negeren som et væsen der ikke var menneske, men snarere en del af naturen, som en skabning der var det modsatte af kultur og dannet-hed, og hvordan man har brugt det til retfærdiggørelsen af slaveri.