For at få et bedre indblik i ’det sorte sammenhold’ og den adskillelse fra det hvide samfund der herskede fra 1960’erne og frem til i dag, og som ultimativt stammer fra slaveperioden har vi valgt at lave en kilde kritik af Malcolm X’ tale ”The ballot or the bullet”). Vi vil først og fremmest se på diskursen der bliver italesat: Hvordan bliver den sorte identitet opbygget og konstrueret igennem talen? Og hvorledes kan der findes eksempler på slavemoral eller foragt for samme i den sorte mentalitet?Læs hele talen her: http://www.hartford-hwp.com/archives/45a/065.html
At der er et klart ”os” og ”dem” forhold i talen er ikke til at tage fejl af. Sætninger såsom ”All of us have suffered here, in this country, political oppression at the hands of the white man…” gør det meget klart at det er det samlede sorte fællesskab Malcolm X forsøger at mobilisere – hovedsageligt for at lægge pres på politikerne, da det er valgår i 1964. Og igennem talen er fokus i høj grad på race, og det enorme ansvar den hvide mand har for den sorte mands ulykke. ”No, I'm not an American. I'm one of the 22 million black people who are the victims of Americanism[…] I'm speaking as a victim of this American system. And I see America through the eyes of the victim. I don't see any American dream; I see an American nightmare.” Det er igennem sætninger som disse at Malcolm X lægger vægt på den sorte arv i forhold til USA. Den sorte mand som offer for den hvide mands drøm, og den fællesidentitet der medfølger offerrollen. Det er utroligt interessant at se på hvordan Malcolm X ganske simpelt tilsidesætter de forskelligheder der findes mellem afroamerikanerne, med en henvisning til at de står overfor større udfordringer. For at sikre en sort ligestilling i USA bliver den sorte mand nød til at se bort fra hans egen personlige arv – de er alle ikke-amerikanere, de er alle sammen ’negere’. They get all the Negro vote, and after they get it, the Negro gets nothing in return.” Igen ser vi en klokkeklar italesættelse af et “dem” og en klar forståelse af de sorte som værende én samlet flok.
” that's what we are -- Africans who are in America. You're nothing but Africans. Nothing but Africans.”. Men reelt set er alt hvad der står tilbage fra arven fra Afrika i Malcom X’s tale hudfarven. Alle opfattelser af stammer, landegrænser, religion osv. er visket bort. Til fordel for en samlet sort identitet.
Malcolm X gør i sin tale også op med den ’slavemoral’ der efter hans opfattelse hersker i visse dele af det sorte samfund. ” "Sitting at the table doesn't make you a diner, unless you eat some of what's on that plate. Being born here in America doesn't make you an American. Why, if birth made you American, you wouldn't need any legislation, you wouldn't need any amendments to the Constitution, you wouldn't be faced with civil-rights filibustering in Washington, D.C., right now." Med dette sætter Malcolm X en stor fed streg under hans pointe om at de sorte ikke er ligestillede med de hvide. De har ikke samme identitet og de har ikke samme historie. Malcolm X’s tale er simpelthen et opråb og et opgør mod slavemoralen. Slavemoralen som værende den selvfornægtende og viljesvage sorte mand der ikke vil erkende sin sorte identitet, og ikke vil indse at den hvide mand udnytter ham.
Der er mange interessante aspekter af talen ”the ballot or the bullet” og en diskursanalyse er kun et af dem. Et andet interessant aspekt kunne være om denne opfattelse af den hvide mands USA faktisk var delt af flertallet, eller om Malcolm X bare var en ekstremist. Der er dog meget der tyder på at hans ideer ikke var helt malplacerede, og specielt i de mere radikale kredse bliver Malcolm X i dag set som en er borgerrettigheds forkæmpernes store helte. Og senere har han også fået ikon-status i bl.a. Hip Hoppen
At der er et klart ”os” og ”dem” forhold i talen er ikke til at tage fejl af. Sætninger såsom ”All of us have suffered here, in this country, political oppression at the hands of the white man…” gør det meget klart at det er det samlede sorte fællesskab Malcolm X forsøger at mobilisere – hovedsageligt for at lægge pres på politikerne, da det er valgår i 1964. Og igennem talen er fokus i høj grad på race, og det enorme ansvar den hvide mand har for den sorte mands ulykke. ”No, I'm not an American. I'm one of the 22 million black people who are the victims of Americanism[…] I'm speaking as a victim of this American system. And I see America through the eyes of the victim. I don't see any American dream; I see an American nightmare.” Det er igennem sætninger som disse at Malcolm X lægger vægt på den sorte arv i forhold til USA. Den sorte mand som offer for den hvide mands drøm, og den fællesidentitet der medfølger offerrollen. Det er utroligt interessant at se på hvordan Malcolm X ganske simpelt tilsidesætter de forskelligheder der findes mellem afroamerikanerne, med en henvisning til at de står overfor større udfordringer. For at sikre en sort ligestilling i USA bliver den sorte mand nød til at se bort fra hans egen personlige arv – de er alle ikke-amerikanere, de er alle sammen ’negere’. They get all the Negro vote, and after they get it, the Negro gets nothing in return.” Igen ser vi en klokkeklar italesættelse af et “dem” og en klar forståelse af de sorte som værende én samlet flok.
” that's what we are -- Africans who are in America. You're nothing but Africans. Nothing but Africans.”. Men reelt set er alt hvad der står tilbage fra arven fra Afrika i Malcom X’s tale hudfarven. Alle opfattelser af stammer, landegrænser, religion osv. er visket bort. Til fordel for en samlet sort identitet.
Malcolm X gør i sin tale også op med den ’slavemoral’ der efter hans opfattelse hersker i visse dele af det sorte samfund. ” "Sitting at the table doesn't make you a diner, unless you eat some of what's on that plate. Being born here in America doesn't make you an American. Why, if birth made you American, you wouldn't need any legislation, you wouldn't need any amendments to the Constitution, you wouldn't be faced with civil-rights filibustering in Washington, D.C., right now." Med dette sætter Malcolm X en stor fed streg under hans pointe om at de sorte ikke er ligestillede med de hvide. De har ikke samme identitet og de har ikke samme historie. Malcolm X’s tale er simpelthen et opråb og et opgør mod slavemoralen. Slavemoralen som værende den selvfornægtende og viljesvage sorte mand der ikke vil erkende sin sorte identitet, og ikke vil indse at den hvide mand udnytter ham.
Der er mange interessante aspekter af talen ”the ballot or the bullet” og en diskursanalyse er kun et af dem. Et andet interessant aspekt kunne være om denne opfattelse af den hvide mands USA faktisk var delt af flertallet, eller om Malcolm X bare var en ekstremist. Der er dog meget der tyder på at hans ideer ikke var helt malplacerede, og specielt i de mere radikale kredse bliver Malcolm X i dag set som en er borgerrettigheds forkæmpernes store helte. Og senere har han også fået ikon-status i bl.a. Hip Hoppen