Danmark og trekantshandelen
De Dansk Vestindiske øer fik, ligesom resten af øerne i regionen, deres arbejdskraft i form af sorte slaver fra Afrika. Denne handel indgik som led i den handels kæde, som senere har fået navnet trekantshandlen. Navnet kommer af de tre led den er delt op i.
Europa - Afrika
Fra Europa sejlede skibene med færdiglavede varer så som tekstiler, redskaber, våben og brændevin. Skibene sejlede til den Vestafrikanske kyst, hvor slavehandlerene holdt til. Disse slavejægere var som oftest andre afrikanere. De drog langt ind i Afrika, hvor de angreb og ryddede hele landsbyer, for at sælge dem som slaver. Når de europæiske handelsmænd havde lasten fuld kunne de begynde rejsen over Atlanten mod Caribien.
Afrika – Caribien
Når slaverne skulle fragtes mellem Afrika og de Dansk Vestindiske øer, var målet at få så mange slaver over i live som muligt. For at opnå dette brugte de forskellige handelsmænd to metoder. Nogle mente at jo flere slaver man pakkede på et skib, desto flere slaver ville man også have i live når man ankom til plantagerne. Folk der benyttede denne metode blev kaldt for ”tight-packers”. Andre var af den mening at man kunne få flere slaver over i live ved ikke at fylde skibene helt og derved give slaverne mere plads til at være på. De blev kaldt ”Loose-packers”.
Caribien – Europa
På plantagerne blev der produceret råvarer som sukker og bomuld. Dette blev så transporteret tilbage til Europa, hvor det blev forarbejdet og solgt. Det var dog ikke kun råvarer handelsmændene bragte med sig tilbage fra plantagerne. I 1700-tallet kom det på mode at anskaffe sig en sort tjener, gerne en ung dreng, en page. Pagen blev ofte klædt i prangende tøj for at understrege hans eksotiske træk og er ofte afbilledet sammen med sin herre for at understrege dennes magt.