Vi har analyseret os frem til, hvordan slaveriet havde betydning for de sortes selvforståelse, og hvilken effekt det havde på samfundet indtil 80érne. Omkring slutfirserne skete der en interessant udvikling, som udsprang i musiken. I 70érne var en ny musikgenre sprunget frem: Hiphop. I starten var den meget inspireret af diskomusik, men i firserne brugte adskillige sorte musikere hiphopmusiken som en måde af få et politisk budskab ud. I dette afsnit vil vi analysere den måske mest prominente af den slags plader; Public enemy’s, ”it takes a nation of millions to hold us back”.
Adskillige af deres sange har et revolutionært budskab. Mange sange beskriver hvordan sorte bliver undertrykt af de hvide, og hvordan man derfor burde gøre oprør mod regeringen.
Blandt andet i sangen Black steel in the hour of Chaos.
Her rappes der for eksempel:
I got a letter from the government The other day I opened and read it It said they were suckers They wanted me for their army or whatever Picture me given' a damn I said never Here is a land that never gave a damn About a brother like me and myself Because they never did
Denne start af sangen beskriver hvordan Chuck d (rapperen I gruppen) bliver indkaldt, men nægter at gå i hæren. Simpelt hen på grund af den måde, som nationen har behandlet de sorte på.
Black for Black inside time to cut the leash Freedom to get out - to the ghetto - no sell out
Her kommer Chuck D med et budskab, der nærmest lyder som ”sort nationalisme”. Han beskriver hvordan det er på tide for de sorte, at bryde fri fra fængslet. Men også hvordan de holder sammen i ghettoer. Ikke kun fordi de er tvunget til det, men også fordi sorte mennesker bør holde sammen, formentlig mod hele systemet. Senere i sangen da fangerne næsten er brudt ud, dukker en helikopter op for at stoppe dem. Denne situation pointerer Chuck, er en del af en ”anti nigger machine”. Det kan både tolkes som en kritik af fængselsvæsnet, som han tydeligvis mener undertrykker sorte, men også som en kritik af hele nationen, som italesættes som undertrykkere af sorte.
Mange sange har et lignende budskab.
”She watch Channel Zero” handler om, hvordan en ”sister” bliver hjernevasket af tv-programmer og hun derfor ikke fatter, at revolution er en mulighed, og at livet ikke altid er som det fremstilles på TV.
Night Of The Living Basheads beskriver blandt andet hvordan sorte bør holde op med at sælge stoffer i hinandens nabolag, da det fjerner deres fokus på hvordan de bliver undertrykt.
Gruppen har det klare budskab, at sorte bør holde sammen og modstå den store hvide overmagt der har undertrykt dem siden koloni tiden. Et budskab, der er ekstra tydeligt i ”black steel in the hour of Chaos”. Deres budskab har tydeligvis meget tilfælles med Malcom X’s, hvilket er ekstra tydeligt da de sampler en af hans taler i starten af nummeret ”bring the noise” . Derfor vil jeg ikke sige deres budskab er nyt. Men på dette tidspunkt, var budskabet ved at gå i glemmebogen. Men Public Enemy gjorde budskabet relevant igen med dette voldsomt populære album. De ændrede hiphoppen, og gjorde den mere politisk med et tydeligt budskab om et sort sammenhold mod undertrykkere.
Man kan stadig se spor af deres effekt på genren; bare tag albumcoveret til rapperen Nas seneste album.
Adskillige af deres sange har et revolutionært budskab. Mange sange beskriver hvordan sorte bliver undertrykt af de hvide, og hvordan man derfor burde gøre oprør mod regeringen.
Blandt andet i sangen Black steel in the hour of Chaos.
Her rappes der for eksempel:
I got a letter from the government The other day I opened and read it It said they were suckers They wanted me for their army or whatever Picture me given' a damn I said never Here is a land that never gave a damn About a brother like me and myself Because they never did
Denne start af sangen beskriver hvordan Chuck d (rapperen I gruppen) bliver indkaldt, men nægter at gå i hæren. Simpelt hen på grund af den måde, som nationen har behandlet de sorte på.
Black for Black inside time to cut the leash Freedom to get out - to the ghetto - no sell out
Her kommer Chuck D med et budskab, der nærmest lyder som ”sort nationalisme”. Han beskriver hvordan det er på tide for de sorte, at bryde fri fra fængslet. Men også hvordan de holder sammen i ghettoer. Ikke kun fordi de er tvunget til det, men også fordi sorte mennesker bør holde sammen, formentlig mod hele systemet. Senere i sangen da fangerne næsten er brudt ud, dukker en helikopter op for at stoppe dem. Denne situation pointerer Chuck, er en del af en ”anti nigger machine”. Det kan både tolkes som en kritik af fængselsvæsnet, som han tydeligvis mener undertrykker sorte, men også som en kritik af hele nationen, som italesættes som undertrykkere af sorte.
Mange sange har et lignende budskab.
”She watch Channel Zero” handler om, hvordan en ”sister” bliver hjernevasket af tv-programmer og hun derfor ikke fatter, at revolution er en mulighed, og at livet ikke altid er som det fremstilles på TV.
Night Of The Living Basheads beskriver blandt andet hvordan sorte bør holde op med at sælge stoffer i hinandens nabolag, da det fjerner deres fokus på hvordan de bliver undertrykt.
Gruppen har det klare budskab, at sorte bør holde sammen og modstå den store hvide overmagt der har undertrykt dem siden koloni tiden. Et budskab, der er ekstra tydeligt i ”black steel in the hour of Chaos”. Deres budskab har tydeligvis meget tilfælles med Malcom X’s, hvilket er ekstra tydeligt da de sampler en af hans taler i starten af nummeret ”bring the noise” . Derfor vil jeg ikke sige deres budskab er nyt. Men på dette tidspunkt, var budskabet ved at gå i glemmebogen. Men Public Enemy gjorde budskabet relevant igen med dette voldsomt populære album. De ændrede hiphoppen, og gjorde den mere politisk med et tydeligt budskab om et sort sammenhold mod undertrykkere.
Man kan stadig se spor af deres effekt på genren; bare tag albumcoveret til rapperen Nas seneste album.
Her har Nas portrætteret sig selv, som en mand med piskeslag på ryggen. Dette er klart influeret af kolonitiden, da slaver ofte blev pisket som straf for ulydighed. Med dette cover er symbolikken tydelig. Nas viser sig selv som en undertrykt sort mand. Albummet er fra 2008. At et nyt album der sælger forholdsvist godt, kan komme med et budskab der også prædiker sort sammenhold, viser public enemys og slaveriets effekt på den sorte selvforståelse den dag i dag. For da slavehandlerne hentede de sorte, udvalgte de dem altid fra forskellige stammer, så der ikke skulle være intern spild mellem slaverne. De skulle ikke have nogen identitet ud over det at være slaver. Dette kan måske have en effekt på den måde sorte ser sig selv på. For Nas har tydeligvis stadig ikke en stammeidentitet, og han eller føler sig ikke som en ligeværdig amerikaner. Nej, han føler samhørighed og fælles identitet med andre sorte og har derfor valgt at potrættere sig selv som slave – læs mere om slavelivet her.
Et interessant perspektiv er dog den øgede materialisme der, specielt inden for de seneste 10 år, har præget hip hoppen og er blevet kombineret med den sorte hip hop kultur. Penge og mørk hud går hånd i hånd – ifølge mange af de amerikanske rappere i hvert fald.
En øget materialisme frem for samfundsbevidsthed?
Flere og flere afroamerikanere er hen i mod slutningen af 00’erne begyndt at rappe og synge om alle de penge de nu har. Det er nu blevet vigtigt for afroamerikanere eller ’niggas’ at fremvise alle deres værdier. Dette kan skyldes at man længe har været undertrykket af ’white america’, og derfor føler at det nu er nødvendigt at blære sig med sine værdier. Der er en lang række eksempler på disse musikstykker omhandlende penge, smykker og andre materielle goder, men jeg vil gå i dybden med Soulja Boys ”I’m ’bout tha staxx” og 50 cents ”I get money”.
I sangen ”I’m ’bout tha staxx”[1], er det tydeligt hvad budskabet er. Selve navnet på sangen er et godt eksempel på dette. ”I’m ’bout tha staxx” betyder nemlig oversat ”Jeg handler om penge” og dermed er stilen for sangen allerede lagt. Første sætning i sangen lyder ” I'm 'bout the swag, I'm 'bout the ice, I'm 'bout to cop me one tonight I don't really care the price, cause my bankroll right”. Her forklarer Soulja Boy at det der betyder noget for ham er swag og smykker (ice). Desuden betyder prisen på varer ikke noget for Soulja Boy, da han har masser af penge i banken.
I sangen ”I get money” [2]af 50 Cent er der også et enligt tema i sangen – 50 Cent har mange penge. Hooket der lyder ”I get money, I, I get it” går igen gennem hele sangen. Åbningen på andet vers lyder ” I'm stanky rich, I'ma tryna spend this shit.” 50 Cent har så mange penge, at han ikke kan bruge dem alle. I sangen lyder det ”Get, a tan, I'm already black, rich, I'm already that”. Her er der en lille reference til at han er sort og rig. Det handler ikke i ligeså stor stil om at stå sammen som sorte, men derimod at vise man har penge. I tidligere rap sange som ”Fight the power” af Public Enemy handler det i stor stil om at stå sammen som sorte. Men nu ser vi en lang række eksempler på at det handler om penge, og smykker.
Nu hvor den sorte musik ikke længere handler om sammenhold, og nu hvor der er kommet en sort præsident kan man argumentere for at der er lige rettigheder og ingen kultur der styrker den sorte identitet. Derfor kan man stille spørgsmålstegn ved om der overhovedet stadig findes en sort identitet i denne postmodernistiske verden.
Lyt til sangene:
Soulja Boy - I'm 'Bout tha staxx
50 Cent - I get money
Public Enemy - Black steel in the hour of chaos
Public Enemy - She watch channel zero
[1] fra albummet iSouljaBoyTellem, udgivet i 2008 af Stacks on Deck og Interscope records
[2] fra albummet Curtis, udgivet i 2007 af Aftermath, Interscope og Shady records