Slaveriets betydning for sort identitet og selvforståelse
De sortes levevilkår fra 1900-tallet og frem – USA.
Med slaveriets gradvise afvikling og endelige forbud skete der en klar omvæltning i den sortes levevilkår (læs mere om slaveriets afvikling her). De tidligere slaver og deres efterkommere var pludselig ikke bare den hvide mands tjener, men havde et selvstændigt liv. Overgangen fra et slavesamfund til et samfund med ingen racediskriminering er dog endnu ikke blevet fuldbyrdet.[1] Med udgangspunkt i USA vil vi i det følgende forsøge at skitsere afroamerikanernes levevilkårs udvikling og transformering siden slaveriets ophør.
Under den amerikanske borgerkrig underskrev præsident Abraham Lincoln Emancipationsproklamationen i 1863. Denne erklæring frisatte slaver der lå uden for den amerikanske Unions territorium (dvs. hovedsageligt Sydstaterne). Proklamationen autoriserede også rekruttering af tidligere slaver til Unionens hær. Hermed bandt Unionen sig til at gøre en ende på slaveriet, og det 13. forfatningstillæg om slaveriets ophævelse blev fremsat og vedtaget i 1865. (læs mere om den amerikanske borgerkrig, Unionen osv. på [2]).
Efterfølgende frigivelsen af slaverne, begyndte de sorte hurtigt at samles i foreninger, skoler, kirker, arbejdspladser osv. med en klar raceadskillelse. Dette blev ikke mindst styrket af de forskellige Jim Crow love der blev vedtaget i Sydstaterne for at sikre raceadskillelse.[3] Jim Crow lovgivningen der hovedsageligt drejer som om en lovpligtig adskillelse af sorte og hvide institutioner – hvide mennesker havde et toilet, sorte havde et andet osv.. Specielt på skole området var denne segregation et stort problem, da de hvide institutioner i høj grad blev favoriseret af de forskellige stater. Dette betød at sorte skoler havde dårligt uddannede lærere, ingen økonomiske midler osv.. Dette skabte store problemer for uddannelsen af de sorte, og holdt i høj grad mange sorte nede i fattigdom.
De hårde og racistisk prægede vilkår der herskede i Sydstaterne fremprovokerede en massiv udvandring, og over to millioner sorte flyttede imellem 1910-1930 til de mere nordligt liggende, og mere racevenlige stater. Denne indvandring var hovedsageligt centreret omkring storbyer og industrialiserede områder da det var her de sorte kunne få jobs, og man kan derfor tale om en slags urbanisering af de sorte i USA.[4] En lignende migration skete også mellem 1940-1970 hvor der var over fem millioner sorte der flyttede nordpå[5]. men hvor den første udvandring hovedsageligt var motiveret af forskelsbehandling og racisme, var den anden udvandring specielt et produkt af et stort opbud af ledige stillinger i de nordlige stater, Californien inklusive – dermed ikke sagt at racediskrimineringen ikke længere var en faktor, det var den i høj grad.
Dette viste sig i høj grad fra midten af 50’erne og frem, med Borgerrettighedsbevægelsen og senere Black Power bevægelsen mm.. Borgerrettighedsbevægelsen udsprang af de sortes nytilegnede fællesskab i form af en urbaniseret minoritetsgruppe der hovedsageligt levede i ghettoer, og arbejder på sorte fabrikker [6]. Denne klare adskillelse, om end den formelt ikke var til stede i de nordlige stater, affødte en stor utilfredshed med uligheden i samfundet, både økonomisk såvel som på et menneskerettighedsplan. Der var til stadighed voldelige overgreb på sorte, og der blev stadig diskrimineret på baggrund af hudfarve på arbejdsplader og i samfundet generelt. Men med de mest basale rettigheder sikret, og pga. deres kompakte og meget homogene levevilkår var det muligt for de sorte at organisere sig i bevægelser der protesterede imod racismen. Hvid-Sort problematikken var mere relevant end nogensinde før, og en af de mest centrale figurer i debatten var menneskerettighedsaktivisten Malcolm X.
[1] http://amerikansketilstande.blogspot.com/2007/10/flere-myter-om-racisme-i-usa.html
[2] http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Den_Amerikanske_Borgerkrig
[3] http://www.jimcrowhistory.org/history/surviving.htm
[4] http://www.archives.gov/publications/prologue/1997/summer/american-labor-movement.html
[5] http://faculty.washington.edu/gregoryj/second_great_migration.htm
[6] http://www.jstor.org/pss/4286221
Med slaveriets gradvise afvikling og endelige forbud skete der en klar omvæltning i den sortes levevilkår (læs mere om slaveriets afvikling her). De tidligere slaver og deres efterkommere var pludselig ikke bare den hvide mands tjener, men havde et selvstændigt liv. Overgangen fra et slavesamfund til et samfund med ingen racediskriminering er dog endnu ikke blevet fuldbyrdet.[1] Med udgangspunkt i USA vil vi i det følgende forsøge at skitsere afroamerikanernes levevilkårs udvikling og transformering siden slaveriets ophør.
Under den amerikanske borgerkrig underskrev præsident Abraham Lincoln Emancipationsproklamationen i 1863. Denne erklæring frisatte slaver der lå uden for den amerikanske Unions territorium (dvs. hovedsageligt Sydstaterne). Proklamationen autoriserede også rekruttering af tidligere slaver til Unionens hær. Hermed bandt Unionen sig til at gøre en ende på slaveriet, og det 13. forfatningstillæg om slaveriets ophævelse blev fremsat og vedtaget i 1865. (læs mere om den amerikanske borgerkrig, Unionen osv. på [2]).
Efterfølgende frigivelsen af slaverne, begyndte de sorte hurtigt at samles i foreninger, skoler, kirker, arbejdspladser osv. med en klar raceadskillelse. Dette blev ikke mindst styrket af de forskellige Jim Crow love der blev vedtaget i Sydstaterne for at sikre raceadskillelse.[3] Jim Crow lovgivningen der hovedsageligt drejer som om en lovpligtig adskillelse af sorte og hvide institutioner – hvide mennesker havde et toilet, sorte havde et andet osv.. Specielt på skole området var denne segregation et stort problem, da de hvide institutioner i høj grad blev favoriseret af de forskellige stater. Dette betød at sorte skoler havde dårligt uddannede lærere, ingen økonomiske midler osv.. Dette skabte store problemer for uddannelsen af de sorte, og holdt i høj grad mange sorte nede i fattigdom.
De hårde og racistisk prægede vilkår der herskede i Sydstaterne fremprovokerede en massiv udvandring, og over to millioner sorte flyttede imellem 1910-1930 til de mere nordligt liggende, og mere racevenlige stater. Denne indvandring var hovedsageligt centreret omkring storbyer og industrialiserede områder da det var her de sorte kunne få jobs, og man kan derfor tale om en slags urbanisering af de sorte i USA.[4] En lignende migration skete også mellem 1940-1970 hvor der var over fem millioner sorte der flyttede nordpå[5]. men hvor den første udvandring hovedsageligt var motiveret af forskelsbehandling og racisme, var den anden udvandring specielt et produkt af et stort opbud af ledige stillinger i de nordlige stater, Californien inklusive – dermed ikke sagt at racediskrimineringen ikke længere var en faktor, det var den i høj grad.
Dette viste sig i høj grad fra midten af 50’erne og frem, med Borgerrettighedsbevægelsen og senere Black Power bevægelsen mm.. Borgerrettighedsbevægelsen udsprang af de sortes nytilegnede fællesskab i form af en urbaniseret minoritetsgruppe der hovedsageligt levede i ghettoer, og arbejder på sorte fabrikker [6]. Denne klare adskillelse, om end den formelt ikke var til stede i de nordlige stater, affødte en stor utilfredshed med uligheden i samfundet, både økonomisk såvel som på et menneskerettighedsplan. Der var til stadighed voldelige overgreb på sorte, og der blev stadig diskrimineret på baggrund af hudfarve på arbejdsplader og i samfundet generelt. Men med de mest basale rettigheder sikret, og pga. deres kompakte og meget homogene levevilkår var det muligt for de sorte at organisere sig i bevægelser der protesterede imod racismen. Hvid-Sort problematikken var mere relevant end nogensinde før, og en af de mest centrale figurer i debatten var menneskerettighedsaktivisten Malcolm X.
[1] http://amerikansketilstande.blogspot.com/2007/10/flere-myter-om-racisme-i-usa.html
[2] http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Den_Amerikanske_Borgerkrig
[3] http://www.jimcrowhistory.org/history/surviving.htm
[4] http://www.archives.gov/publications/prologue/1997/summer/american-labor-movement.html
[5] http://faculty.washington.edu/gregoryj/second_great_migration.htm
[6] http://www.jstor.org/pss/4286221