Danmark solgte de Vestindiske øer til USA i 1917 for 25 millioner. Inden da havde handlen bragt megen rigdom til Danmark. Noget man bl.a. kan se rundt omkring i København.
Inden de Vestindiske øer blev solgt, bragte de Danmark stor rigdom. Et tegn på dette er de mange bygninger der blev opført i København i løbet af 1700-tallet. Især slutningen af århundredet, den florissante handelsperiode, gav sit bidrag til Frederiksstaden og Christianshavns imponerende palæer.
Det Schimmelmannske palæ
Det Schimmelmannske palæ, tegnet af Johan Gottfried Rosenberg og opført i 1751-1755, tilhører den første generation af palæer i Frederiksstaden, anlagt under opsyn af kongens dertil ansatte arkitekt Nicolai Eigtved. Inden Heinrich Carl von Schimmelmann flyttede ind i 1763 boede Grev Berckentin og hans kone i palæet. H. C. Schimmelmann var blevet rig af at udnytte de forskellige led i den trekantshandlen. Schimmelmann familien ejede palæet frem til 1884. I 1900 blev palæet købt af Odd Fellow logen, og kendes i dag som Odd Fellow palæet.
Det Gule Palæ
Det gule palæ blev opført i 1764-65 og blev tegnet af arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Palæet er opført til købmand Henning Fredrik Bargum(1733-1800). Efter at have handlet med tømmer og tobak, besluttede Bargum sig at gøre et forsøg med slavehandlen mellem Afrika og Vestindien, da han mente at Danmark kunne tjene mange penge på det. I 1765 oprettede han et handelskompani og fik også monopol på slavehandlen. Forretningen gik dog grueligt galt for Bargum, skibene sank, slaverne gjorde oprør og og leverancerne på ”Guldkysten” i Afrika svigtede. I 1774 flygtede Bargum ud af landet – på flugt fra sine kreditorer. I dag bruges huset af Hofmarskallatet.
Pakhusene på Toldboden
Pakhusene på Toldboden: Af de fire tilbageværende pakhuse på Toldboden er de tre direkte forbundet til den danske deltagelse i slavehandlen. Pakhuset der ligger længest væk fra centrum er Vestindisk Pakhus. Her opmagasineredes varer fra Dansk Vestindien, disse varer var den råsukker, tobak og bomuld slaverne havde produceret på de Vestindiske øer. Det Blå pakhus og det dobbelte pakhus blev begge opført for Østersøisk-Guinesisk Kompagni, der havde ret til handlen på Østersøen og Guinea. Kompagniet eksisterede kun i ca. 5 år, men nåede stadig at udsende ca. 35 slaveskibe til de danske besiddelser på Guldkysten i Afrika.
Kilde:
Billeder og viden: http://www.slavehandlenskbh.dk/
Billeder og viden: http://www.slavehandlenskbh.dk/