De hvide skurke?
Det billede vi har af historien er ikke altid sådan, som det rent faktisk har set ud. Det har ofte en sammenhæng med at vi, gennem vores måde at omtale historien, har en bestemt diskurs, som fremstiller det anderledes, end det måske i virkeligheden var.
I vores opfattelse af den danske slavehandel i Vestindien, har vi en tendens til, at skabe en illusion om de hvide europæere som skurkene, mens alle de sorte var ofrene for vores ageren. ”Vores” måde at behandle de sorte er derfor blevet til en selvkritik, fordi det ene og alene er ”os” der står bag de inhumane handlinger. Men for det første er det vel ikke ikke vores skyld, men vores forfædre, og derfor ikke noget vi kan ændre på. Og for det andet så var det ikke udelukkende de hvide mod de sorte.
Artiklen fra Kristeligt dagblad, lægger meget vægt på at danskerne var nogle rigtige barbare, men den siger ikke noget om, at det aldrig kunne være sket uden samarbejdet med de afrikanske slavehandlere. Den måde som historien bliver omtalt på, er derfor en fordrejning af de egentlige omstændigheder. Under trekantshandlen var høvdinger og andre sorte mennesker fra Afrika med til at holde slavehandlen i gang. Den pointe har vi det bare med at glemme, når vi snakker om slavehandlen, i vore dage. Det er dog ikke en bevidst fordrejning, som kommer til udtryk i Kristeligt Dagblad, da det jo er en fælles forståelse af historien blandt de fleste danskere. De giver bare udtryk for den diskurs, der er herskende omkring slavehandlen, og for den sags skyld andre forestillinger om den europæiske hærgen i resten af verden. Europæerne er altid de onde.
Lige som at der er nogle skrifter, der ikke er en officiel del af biblen, og derfor ikke er medregnet i vores forståelse af Kristus liv, så er der nogle forhold omkring slavehandlen, som forsvinder fra forståelsen af den. Det er den apokryfe historie, som den brede befolkning ikke medregner.
”Hvide mennesker har aldrig haft svært ved at forstå konceptet cyklisk adfærd, altså eksempelvis at en alkoholiker får børn, der på grund af opvækstmiljøet også bliver alkoholikere, eller at incestofre sidenhen i livet selv forgriber sig mod børn. Vi sorte forstår også rækkeviden af cyklisk adfærd. Det være sig den nedarvede manglende selvtillid, selvhad og alle de ting, sorte lider under i dag, som følge af slaveriet,« forklarer lederen af The Homeward Bound Foundation.
Dette citat fra artiklen giver klart udtryk for diskursen, se /forestillingen-om-slavehandel.html, hvor de hvide er modstanderen til den sorte. At vi lægger så meget vægt på netop de hvide mod de sorte, er nok i relation til det store fokus på racisme, som vi har i dag. En diskurs som man ikke sådan lige kan ændre på, før der sker en ændring i vores ”mentale værktøj”.
I Alex Wittendorffs bog ”Rejsen mod virkeligheden”[1], bliver der beskrevet hvordan man kan snakke om at mennesker har et vist fastlagt udgangspunkt for vores forståelse af verden, som er fastlagt af den tid og det samfund vi lever i, hvilket han beskriver med begrebet mentalt værktøj. I fælge ham kan vi ikke bare bryde med disse fælles forestillinger, ved mindre der sker en udvikling i samfundet som slider vores mentale værktøj ned, således at et nyt værktøj bør tages i brug.
Disse begreber er meget gode til at beskrive hvordan vi bliver fastholdt i vores idé om sammenhængen mellem tingene i vores liv, på grund af den måde hvorpå vi snakker med hinanden og bruger sproget. Ifølge Alex Wittendorff hænger sproget og bevidstheden uløseligt sammen!
[1] Wittendorff, Alex: Rejsen mod virkeligheden , Den europæiske forestillingsverden fra reformationen til nutiden. Aschehoug, København, 1986
I vores opfattelse af den danske slavehandel i Vestindien, har vi en tendens til, at skabe en illusion om de hvide europæere som skurkene, mens alle de sorte var ofrene for vores ageren. ”Vores” måde at behandle de sorte er derfor blevet til en selvkritik, fordi det ene og alene er ”os” der står bag de inhumane handlinger. Men for det første er det vel ikke ikke vores skyld, men vores forfædre, og derfor ikke noget vi kan ændre på. Og for det andet så var det ikke udelukkende de hvide mod de sorte.
Artiklen fra Kristeligt dagblad, lægger meget vægt på at danskerne var nogle rigtige barbare, men den siger ikke noget om, at det aldrig kunne være sket uden samarbejdet med de afrikanske slavehandlere. Den måde som historien bliver omtalt på, er derfor en fordrejning af de egentlige omstændigheder. Under trekantshandlen var høvdinger og andre sorte mennesker fra Afrika med til at holde slavehandlen i gang. Den pointe har vi det bare med at glemme, når vi snakker om slavehandlen, i vore dage. Det er dog ikke en bevidst fordrejning, som kommer til udtryk i Kristeligt Dagblad, da det jo er en fælles forståelse af historien blandt de fleste danskere. De giver bare udtryk for den diskurs, der er herskende omkring slavehandlen, og for den sags skyld andre forestillinger om den europæiske hærgen i resten af verden. Europæerne er altid de onde.
Lige som at der er nogle skrifter, der ikke er en officiel del af biblen, og derfor ikke er medregnet i vores forståelse af Kristus liv, så er der nogle forhold omkring slavehandlen, som forsvinder fra forståelsen af den. Det er den apokryfe historie, som den brede befolkning ikke medregner.
”Hvide mennesker har aldrig haft svært ved at forstå konceptet cyklisk adfærd, altså eksempelvis at en alkoholiker får børn, der på grund af opvækstmiljøet også bliver alkoholikere, eller at incestofre sidenhen i livet selv forgriber sig mod børn. Vi sorte forstår også rækkeviden af cyklisk adfærd. Det være sig den nedarvede manglende selvtillid, selvhad og alle de ting, sorte lider under i dag, som følge af slaveriet,« forklarer lederen af The Homeward Bound Foundation.
Dette citat fra artiklen giver klart udtryk for diskursen, se /forestillingen-om-slavehandel.html, hvor de hvide er modstanderen til den sorte. At vi lægger så meget vægt på netop de hvide mod de sorte, er nok i relation til det store fokus på racisme, som vi har i dag. En diskurs som man ikke sådan lige kan ændre på, før der sker en ændring i vores ”mentale værktøj”.
I Alex Wittendorffs bog ”Rejsen mod virkeligheden”[1], bliver der beskrevet hvordan man kan snakke om at mennesker har et vist fastlagt udgangspunkt for vores forståelse af verden, som er fastlagt af den tid og det samfund vi lever i, hvilket han beskriver med begrebet mentalt værktøj. I fælge ham kan vi ikke bare bryde med disse fælles forestillinger, ved mindre der sker en udvikling i samfundet som slider vores mentale værktøj ned, således at et nyt værktøj bør tages i brug.
Disse begreber er meget gode til at beskrive hvordan vi bliver fastholdt i vores idé om sammenhængen mellem tingene i vores liv, på grund af den måde hvorpå vi snakker med hinanden og bruger sproget. Ifølge Alex Wittendorff hænger sproget og bevidstheden uløseligt sammen!
[1] Wittendorff, Alex: Rejsen mod virkeligheden , Den europæiske forestillingsverden fra reformationen til nutiden. Aschehoug, København, 1986